
Dahlia er et chunky pandebånd i patentstrik. Pandebåndet har lidt ekstra bredde for et fint Charleston look. Strikkes frem og tilbage og monteres til slut med madrassting.
Størrelse: Onesize – passer hovedmål 50-57 cm
Vejledende pind: Rundpind 6 mm
Strikkefasthed: 17 m / 30 p= 10 x 10 cm (bemærk, at 30 p i patentstrik tælles som 15 retmasker)
Materialer: 50 g Carpe Diem fra Lang Yarns (90 m/50 g) og 25 g Lace fra Lang Yarns (310 m/25 g)
Sværhedsgrad: 3 ud af 5.
Dette er en elektronisk opskrift. Efter køb modtages en mail med et link til download af en pdf-fil.